lørdag den 29. januar 2011

Hvad er isofix egentlig?

Nu har jeg i flere indlæg nævnt systemet isofix, men hvad er det egentlig? Hvis man ikke har en ny bil, er det ikke sikkert man har stiftet bekendtskab med ordet før, så her kommer en forklaring.

Isofix så dagens lys for første gang i 1997 i en VW på en biludstilling, lavet i samarbejde med en producent af autostole. I dag er det standard i alle nye biler og fra februar 2011 skal det ifølge europæiske forskrifter været monteret i alle nye indregistrerede biler.Isofix dækker over et system, hvor nogle beslag er svejset fast i bilens karosseri bag bagsædet. Man kan så montere en form for base, der er fatsgjort til bilen uden brug af seler osv. I denne base er det nemt lige at sætte autostolen fast. og risikoen for forkert montering minimeres. Ved almindelige autostole menes det, at det kun er ca 30% der er korrekt monteret, men man ved montering med isofix stort set ikke kan gøre det forkert.
Stolene er mere sikre, da belastningen af barnet ved en ulykke er mindre og stolen sidder bedre fast. Den største fordel er dog nok, at risikoen for en fejlmontering minimeres og så er det nemt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar