mandag den 24. januar 2011

Med eller uden Isofix

Tænk bedst i test
Tænk har i 2008 fundet frem til modeller både med og uden Isofix, der klarer både test med sidekollision, test af ftalater og risiko for fejlmontering uden problemer.
Først et par modeller beregnet til isofix systemet:

Maxi Cosi Cabriofix med Easyfix. 
Stolen opnår meget god bedømmelse ved frontalkollision og er også god i sidekollision. Det er en let stol, der står stabilt på bilsædet og er nem at fastgøre i basen. Der er kun en lille fare for at montere den forkert. Hovedstøtten er fremragende, og støtten for barnets ben er også god. Barnets udsyn fra stolen er godt, og polstringen er virkelig god. Betrækket er til gengæld ret kompliceret at tage af og vaske. Fundet til 2.598 kroner.
 



Römer Baby Safe Plus Isofix/Britax Baby Safe Plus Isofix.
Stolen opnår meget god bedømmelse ved frontalkollision og er også god i sidekollision. Stolen er enkel at installere i bilen. Hovedstøtte, polstring og støtten for barnets ben er god. Samlet bedømt er brugervenligheden meget god. Fundet til 2.798 kroner for Römer-udgaven og 3.148 kroner for Britax-modellen.

Britax Cosy
Denne stol klarer sig godt både i frontalkollision og sidekollision. Stolen er let at installere i bilen, og det er nemt at justere selerne, så de passer til barnets størrelse. Der er god benstøtte til barnet. Alt i alt en rigtig god stol. Fundet til 2.698 kroner.

Til Biler uden Isofix 
Römer Baby Safe og Britax Babysafe med selemonteret base
Stolen opnår meget god bedømmelse ved frontalkollision og er også god i sidekollision. Stolen er enkel at installere i bilen. Hovedstøtte, polstring og støtten for barnets ben er god. Samlet bedømt er brugervenligheden meget god. Fundet til 1.998 kroner for Römer-udgaven og 2.148 kroner for Britax-modellen.


Akta Grako
En meget sikker babystol, der opnår meget gode resultater i både side- og frontalkollision. Den får også god bedømmelse for brugervenlighed. Den monteres i en base, der spændes fast med 3-punktselen. Her har man altså fordelen af hurtigt at kunne få babystolen ind og ud af bilen, selv om man ikke har isofix. Fundet til 1.398 kroner.

Cybex Aton
Meget let stol, der opnår meget god bedømmelse i frontalkollision og desuden er god i sidekollision. Den er let at montere i bilen, og risikoen for fejlmontering er lille. Stabiliteten på bilsædet er dog kun middelgod. Der er god komfort for barnet i form af polstring, benstøtte og udsyn. Fundet til 1.299 kroner
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar